Brænde

Viser 1–4 af 12 resultater

Vi kan ikke komme på mange ting, der er hyggeligere end at tænde op i brændeovnen eller pejsen og høre den hyggelige knitrende lyd fra flammerne, der giver varme til hele rummet i årets kolde måneder. Og med brænde af høj kvalitet fra Roskilde Brændesalg er du godt klædt på, hvad end du skal bruge brænde til pejs, brændeovn eller andet formål.

Vi tilbyder træ til brænde i flere forskellige træsorter – både i form af lufttørret  og ovntørret brænde. Vi har altid billige priser, så du kan få godt kvalitetsbrænde leveret til dit hjem, uden det gør ondt på pengepungen.

Skal jeg vælge ovntørret eller lufttørret brænde?

Ovntørret er, som navnet antyder, brænde, der har været igennem en tørreovn og dermed er blevet tørret til en lav fugtighed på under 20 procent. Fordelen ved denne form for brænde er, at det altid er tørt og klar til brug, så snart du får det leveret til din adresse. Så står du og skal bruge brændet den dag, du modtager det, så anbefaler vi, at du bestiller ovntørret.

Vores lufttørrede brændetårne er derimod brænde, som opbevares udendørs. Det kan derfor være regnvådt, når det bliver leveret til dig og skal derfor måske nå at tørre inden brug.

Kvalitet både i brænde og service

Kvaliteten af vores brændsel er i top, og lige så vigtigt for os er det, at du får en god oplevelse, når du handler hos os. Derfor skaber vi en individuel løsning, der passer dig bedst. Hos os får du blandt andet:

  • Hurtig levering af dit brændsel – Vi leverer inden for 1-7 hverdage. Du bliver orienteret om levering på mail eller telefon.
  • Vores chauffør placerer det leverede brænde, hvor du ønsker det – og derfor ikke kun til den nærmeste kantsten.
  • Du har også mulighed for selv at hente dit brænde, og på den måde kan du spare penge.
  • Brændet er savet og flækket, når du får det, så du slipper for ekstra arbejde.

Nogle køber deres brænde i sække eller i et net, men hos os får du brændet leveret i et flot brændetårn, hvor dit brænde ligger pænt stablet. Når du bestiller brændetårn hos os, vil det blive leveret i palletårne, der indeholder ca. 2,8-3 skovrummeter, hvilket er svarende til 1,8-2,1 stablet rummeter.

Gode priser på brændetårne til dig

Vi tilbyder rigtig gode priser på brænde, og prisen bliver kun bedre, jo mere du køber ad gangen. For at se mere omkring det enkelte produkt skal du blot klikke dig ind på det. Herinde kan du blandt andet se, hvilke rabatter du kan opnå ved at købe flere paller.

Ønsker du levering af mere end 10 brændetårne (ovntørret, lufttørret og sort er underordnet), så ring til os på 40 63 73 34 for et godt tilbud, og husk, du kan købe dine brændetårne sammen med din nabo eller en ven, og så længe I bor inden for en radius af tre kilometer, opnår I en samlet rabat. Du kan ringe til os alle hverdage mellem 8 og 17.